Brexit - Hvad betyder det for dig?

Gode råd

Vi har udvalgt et par gode råd og svar på spørgsmål, som du finder her.

Business til business

Hvorfor afviser vores kunder varerne ved grænsen?

Årsagen til at varer afvises ved grænsen kan være mange, men her er et par muligheder.

Når du som dansk selskab sælger til norske kunder, kan du i udgangspunktet kun levere dine varer til grænsen.

Det betyder, at kunder i Norge og Schweiz vil blive kontaktet af en speditør, som opkræver den schweiziske eller norske moms og told, inden de kan modtage de købte varer. Samtidig vil speditøren selvfølgelig opkræve et gebyr for at udarbejde indfortoldningsdokumentet og evt. udlægsprovision. Det betyder, at din kunde ikke kender den fulde pris for den købte vare før meget sent i processen Nogle vil derfor afvise at modtage varen, da omkostningerne til moms, told og fortoldning langt overstiger det forventede.

En anden mulighed er, at dokumentet der sendes med varerne er forkert, eller at der slet ikke er et dokument med.

Vil du ansætte en sælger i udlandet?

Du skal selvfølgelig have undersøgt kravene i det pågældende land omkring kontrakt, mindsteløn, arbejdstider, obligatorisk pension mv. Der skal oprettes ansættelseskontrakt og udarbejdes og rapporteres løn.

Vi kan hjælpe dig på vej i processen med gode råd og vejledning, og vi kan tilbyde udarbejdelse samt rapportering af løn.

Business til consumer

Køb af norske domæner kræver en norsk registrering

Mange danske selskaber ønsker at registre sig i Norge med et norsk domæne, for at kunne sætte gang i markedsføring og salg i Norge.

Det er pt. ikke muligt at købe og eje norske domæner uden af være registreret i Norge og have et norsk organisationsnummer. Dette er et krav, også selv om du ikke ønsker at være momsregistreret i landet endnu. Vi hjælper gerne med at blive registret i Norge, i fald du har brug for at købe et domæne.

Generel

Vi har store forsendelsesomkostning til 3.-land

Danske selskaber der sælger til tredjeland (eks. Norge & Schweiz), vil opleve, at omkostningerne per forsendelse er høje. Det skyldes, at der i forbindelse med hvert salg ofte vil være omkostninger, ikke kun til transporten, men også til fortoldning (eksport - import). Afhængig af de konkrete leveringsbetingelser kan det påvirke omkostningsniveauet pr. salg.

I fald et dansk selskab vælger at registre sig i Norge eller Schweiz, vil man kunne samle sine leveringer (bulk) og dermed holde omkostningerne nede, samtidig med at serviceniveauet mod de lokale kunder bliver højere, da du vil kunne levere helt ud til deres dørtrin (DDP).

Hvor lang tid tager det at registrere et selskab i udlandet?

Der er store forskelle på, hvor lang tid det tager at registre sig i udlandet med et momsnummer, ligesom der er store forskelle på hvilken dokumentation der skal til.

I Skandinavien / Nordeuropa tager det cirka +/- fire uger, men andre steder og i særligt travle perioder, tager det noget længere tid. Der vil også være krav til, at noget dokumentation skal være i original version og/eller godkendt og underskrevet af dansk notar.

Vi har købt varer og ydelser i et andet EU land. Kan vi få refusion på momsen?

Er din virksomhed momsregistreret, så er der mulighed for at få den udenlandske moms tilbage på varer og ydelser. Man kan søge om momsrefusion i alle EU-lande, og det er også muligt at søge i enkelte lande udenfor EU, f.eks. Norge og Schweiz. For at ansøge om momsrefusion, skal man bruge originale og/eller elektroniske moms bilag.

Frist for ansøgning om EU-momsrefusion er senest den 30. september det efterfølgende år. Frist for ansøgning om momsrefusion udenfor EU er senest den 30. juni det efterfølgende år.

Det kan både være tidskrævende og kompliceret at ansøge om momsrefusion. Man skal kende til momsregler og satser i de lande man ansøger i. Så lad os hjælpe. Kontakt os via kontaktformularen for mere information.

Vareværdi ved indfortoldning

Når et selskab er registreret med et momsnummer i hhv. Norge eller Schweiz, er det ikke ligegyldigt hvilken værdi varerne indfortoldes til.

I fald et moderselskab sender sine varer til indfortoldning til eget momsnummer i Norge eller Schweiz, kan det have store økonomiske konsekvenser, hvis vareværdien ikke er korrekt. Kontakt os i fald du har behov for at gennemgå din værdisætning eller hvis du er blevet kontakten af myndighederne for en kontrol, så kan vi godt hjælpe.

Entreprise

Skal du ansøge om HMS-kort?

Danske selskaber indenfor byggebranchen, der sender medarbejdere til norske byggepladser, skal ofte udstyres med et identitetskort, der giver adgang til byggepladen. Dette kort kaldes HMS-kort eller byggekort (HMS=Helse, Miljø og Sikkerhed). Kortet er virksomheds- / personbundet, og kan derfor bruges på forskellige byggepladser og projekter i Norge.

HMS-kortet identificerer den konkrete medarbejder og giver samtidig vedkommende adgang til byggepladsen. Det betyder også, at uden HMS-kort vil medarbejderen ikke få adgang til byggepladsen. Det kan selvsagt give problemer, hvis et aftalt stykke arbejde ikke kan udføres, fordi medarbejderen står uden HMS-kort.

Det danske selskab skal være momsregistreret i Norge, for at kunne søge HMS-kort til medarbejdere, der arbejder i Norge.

Er din virksomhed blevet hyret til et projekt i Norge?

Det er vigtigt, at I som virksomhed er forberedt på, at der kan opstå en række udfordringer ved opstart og entreprisearbejde i Norge.  

For at udføre arbejde i Norge i form af entreprise og underentreprise, skal man lade sig registrere i Norge. Der er flere måder at lade sig registrere på, men mange vælger NUF registreringen (Norsk Udenlandsk Foretagende). I første omgang skal man have et organisationsnummer. Hvis man har en omsætning der overstiger NOK 50.000,00 vil man så også skulle lade sig momsregistrere i Norge. 

Der er masser af spændende byggeprojekter i Norge, og vores erfaring er at det norske marked bevidst søger de dygtige danske håndværkere. 

Her hos IntraVAT kan vi hjælpe jer igang. Med vores mange års erfaring, sørger vi for at få jer registreret i Norge. Vi tilbyde vejledning og hjælpe med indrapporteringer, dialog på jeres vegne med de norske myndigheder mv. Kontakt os og lad os hjælpe jer godt i gang i Norge.

Skal du bringe eget værktøj til og fra et projekt i Norge?

Når du skal have dit eget værktøj med på et projekt i Norge, skal du have udstedt et ATA-Carnet. Et ATA-Carnet er et tolddokument, som erstatter ind- og udførselspapirer. Det er samtidigt også en sikkerhedsstillelse for told og afgifter i de lande som er tilsluttet ordningen. Man kan sige, at det er dit "værkstøjspas". 

ATA-Carnet tillader en midlertidig import af værktøjet til et andet land i op til 1 år. Ved denne midlertidig import skal det forstås, at værktøjet må blive og benyttes i det givne land i 1 år, og skal herefter hjemtages til Danmark, inden gyldigheden på ATA-Carnet udløber.

Vær dog opmærksom på, at du kan ikke benytte et ATA-Carnet til materiel til byggeri. Kun til værktøjet.

 

Hvordan indrapporteres projektarbejde i Norge til myndighederne?

Når man skal arbejde på et norsk projekt der har en kontraktværdi på NOK 20.000,- eller derover, skal det indrapporteres til de norske myndigheder. Rapporteringen skal ske snarest efter indgået kontrakt, og senest 14 dage efter projektet er påbegyndt. 

Rapporteringsproceduren ser således ud:

Hovedopgavegiveren (som oftest er den norske virksomhed) skal rapportere selve opgaven og de virksomheder de entrerer med. Og selvfølgelig også egne medarbejdere, skulle de have det også.

Opgavetageren (virksomheden der har påtaget sig opgaven fra Hovedopgavegiveren i Norge) er forpligtet til, at rapportere sine egne medarbejdere på opgaven og eventuelle underleverandører. 

Pligten til at rapportere til Norge fungerer således, at virksomheder op til 2 led fra Opgavegiveren skal rapportere. Det betyder, at underleverandører til Opgavetageren også har pligt til at rapportere ind.

Rapporteringen kan ske på 2 måder: 

1. Man udfylder en blanket (RF1198/RF1199), hvori man opgiver information om opgavegiver, opgavetager (dit firma), dine medarbejdere og data om selve projektet. Blanketten skal sendes i papirform, vedlagt kopi af medarbejderes pas m.m. til Skatteetaten i Norge.

2. Har man adgang til de norske myndigheders Oppdragsregister system, kan man rapportere data direkte ind. Her kræves dog, at der vedlægges kopi af medarbejderes pas mv. 

Kontakt os, og vi kan også være behjælpelige med blanketter, inkl. udfyldelse samt selve rapporteringen.

 

Hvad er et norsk D-nummer?

Et norsk D-nummer svarer til det danske CPR nummer. Et D-nummer gives dog til udenlandske statsborgere (ikke norske).

I fald man som dansk medarbejder arbejder på en byggeplads i Norge, skal man ansøge om et D-nummer, for at kunne få et HMS-kort og dermed komme ind på en norsk byggeplads.

IntraVAT hjælper mange selskabers medarbejdere med at ansøge om et norsk D-nummer. Kontakt os gerne, hvis du skal bruge et D-nummer.

Skal jeg betale skat i Norge?

Som dansk medarbejder, der arbejder i Norge, er man i udgangspunktet ikke skattepligtig til Norge.

Der er mulighed for at arbejde i Norge i helt op til 183 dage om året uden at skulle betale norsk skat af sin personlige indkomst (løn).

Man skal dog - som i Danmark - have et norsk skattekort, hvoraf det fremgår, at man ikke er skattepligtig til Norge.

Vil du gerne have 100% styr på personbeskatning og undgå grimme overraskelser, så kontakt os for en nærmere gennemgang.

Social sikring i udlandet

Når danske medarbejdere udfører arbejde i udlandet skal de ansøge om en A1 godkendelse.

I fald medarbejdere ikke har en A1 godkendelse; skal arbejdsgiver betale social sikring i det land, hvor medarbejderen arbejder og vil således komme til at betale social sikring i Danmark og i udlandet.

A1 ansøgningen er personlig og foretages via borger.dk. 

Fandt du hvad du søgte?

Du er altid velkommen til at ringe til os eller lægge dine kontaktoplysninger, så hjælper vi gerne

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at forbedre oplevelsen. Læs mere om vores privatlivspolitik.

Ok